Gi' os håb!

FOREDRAG

Jeg har nu skrevet et nyt foredrag: GI' OS HÅB! Jeg har skrevet om et
emne, som jeg brænder for, nemlig HANDICAPLIV. Foredraget handler om
mit eget liv, den handicappede families liv - og om det livsvigtige
HÅB. 

Det er et opløftende og oplysende foredrag, som på trods af en mørk
baggrund forhåbentligt kan inspirere jer alle, venner og borgere og
pårørende og behandlere og embedsmænd og politikere - ja, jeg håber
foredraget kan inspirere alle os, der er interesseret i menneskelivets
forunderlige krinkelveje.

Varighed: 1¼ time med efterfølgende debat.

Lone Hertz