FILM
Tomas - et barn, du ikke kan nå
Filmen "TOMAS, et barn du ikke kan nå" har ikke været vist siden 1981, hvor 66.000 mennesker i Danmark så filmen. Den blev vist i 60 lande og endte med at få Bodil-prisen.
Nu præsenterer Lone Hertz filmen, der for nylig er blevet opgraderet rent teknisk.
Fremvisningen tager 1 time og 37 minutter, og efter filmen svarer Lone på spørgsmål fra publikum.
I 58 år har Lone Hertz kæmpet for at give sin hjerneskadede søn Tomas Strøbye en værdig tilværelse. Tomas blev som spæd vaccinationsskadet, mistede evnen til at tale og fik epilepsi. Han blev fejldiagnosticeret som åndssvag, hvilket førte til fejlanbringelser og fejlbehandling.
Som 10-årig blev Tomas efter fejlagtig rådgivning anbragt på institution. En disposition, der kom til at præge Tomas resten af livet.
Trods modstand har Lone arbejdet utrætteligt for, at Tomas skulle få et skriftsprog, hvilket betød, at hun måtte opgive både sit professionelle liv som skuespiller og sit sociale liv. Hun ønskede at vise, hvad respekt, undervisning og tro kan udrette for mennesker med handicap. Dette resulterede i dokumentarfilmen "TOMAS, et barn du ikke kan nå".
Tomas fik som voksen et fristed på Egmont Højskolen, hvor han fik skriftsprog med mange og engagerede sig i skolens liv.
Desværre havde han pga. epilepsien mange fald og måtte opereres gentagne gange.
I 2024 flyttede han til København, hvor kommunen fejlanbragte ham endnu engang. Men Tomas tålte ikke længere institutionslivet. Han lod sig falde på sin nyopererede ryg. Han måtte indlægges med udrykning. Den 10. februar 2024 slukkede Lone for Tomas' respirator.
asdfsadfasdfBook denne bevægende filmevent med efterfølgende dialog og spørgetid med Lone Hertz og få indsigt i en verden, der måske er ukendt for de mange.
Varighed: 2½ time